Seniorerne bygger Da Vinci bro

På seniormøde i Januar satte seniortroppen sig for at bygge en bro af rafter. Men ikke hvilken som helst type bro. 
Planen var at bygge en Da Vinci bro, som er en selvlåsende konstruktion der ikke skal bindes sammen som andre raftekonstruktioner. 
Det er til dels en udfordring at bygge på denne måde, da det ikke er noget vi normalt gør, men det kan også vise sig praktiske i felten hvis man fx vil bygge en lille bro til at krydse et vandløb og ikke har reb, eller har lyst til at efterlade reb. 

 

Der var fladt og veloplyst nede bag ved Stalden, men til gengæld var underlaget glat. Det var rafterne også, og selv om konstruktionen virkede efter hensigten var der ikke friktion nok i mellem rafterne til at låse den helt sammen. 

 

Amalie prøvede at ligge lidt vægt i for at se om den holdt, og det gjorde den så ikke... 




18/01-2016