Spejderleder søges efter sommerferien!

Søger du et stærkt fællesskab, og vil du være med til at give børn spændende, inspirerende og udviklende oplevelser? Virum-Sorgenfri KFUM-Spejdere søgere spejderledere til de ugentlige spejdermøder med opstart efter sommerferien 2020.

 

De grønne spejdere i Virum-Sorgenfri Gruppe søger nye lederkræfter, der kan træde til efter sommerferien 2020. Vi er en stor gruppe på omkring 100 medlemmer med spejderbørn i alderen 3-18 år.

Vi har nogle meget velfungerende og erfarne lederstabe/grupper/teams i alle enhederne, som er klar til at byde dig velkommen! Du behøver ikke have erfaring som spejder eller spejder leder, vi lærer dig de færdigheder, du har brug for og du vil få masser af sparring og hjælp af de andre ledere.

 

Som leder i gruppen bliver du en del af en enhedsstab, som du samarbejder med. Som leder forpligter du dig til at deltage i spejdermøder med en gruppe børn ca. en gang om ugen og arrangere sjove aktiviteter. Vi bruger i høj grad naturen, leg og har fokus på aktiviteter, der udfordrer spejderne og hjælper dem til at udvikle sig til at blive selvstændige og ansvarlige.  

Læs om de forskellige enheder, deres aldersgrupper, de andre ledere og lidt om hvad man laver til møderne her

 

 

Samtidig bliver du som leder en del af gruppens stærke fællesskab. Der er masser af hyggelige og sociale tilbagevendende arrangementer kun for voksne og ledere i gruppen, som du bestemt ikke vil gå glip af, så kom og vær med! Gruppen har blandt andet en klan, "KombiKlanen", for voksne spejdere, som du også bliver en del af, når du er leder hos os. Klanen holder møde én gang om måneden, hvor der altså er nogle der arrangerer spejderoplevelser for dig!

 

 

Vores skønne spejderhytte ’Stalden’ ligger bag Sorgenfri Kirke med direkte adgang til skov og moseområde. Hytten ligger 200 meter fra Sorgenfri S-togsstation. Du kan du få transportrefusion af gruppen. 

 

Læs mere om gruppen her på hjemmesiden eller kontakt vores gruppeleder, Kim Holdt på mail virum.sorgenfri.spejderne@gmail.com eller tlf. 25 62 99 26, og få en uforpligtende snak om at blive en del af fællesskabet i Virum-Sorgenfri Gruppe.




22/04-2020


 Hummeltoftevej 65, 2830 Virum - tlf: 25 62 99 26,